Hej alle,
Tusind tak for deltagelsen i går - det var en fornøjelse at se jer alle, og jeg håber, i fik mulighed for at lære af hinanden og tage en masse idéer med hjem!
Som nævnt i går sigter vi efter at kunne lave denne type events hver halve år, men vi er også meget interesserede i at holde det endnu mere kundestyret - derfor vil jeg igen opfordre jer til at overveje, om i kunne være interesserede i at være værter til næste event? Hvis i har et stort mødelokale ved jeres kontor og har mod på at give en præsentation på 15-30 minutter, så kan vi videreføre formatet.
Vi hører også meget gerne endnu mere feedback fra jer om, hvordan vi kan gøre eventet endnu bedre næste gang. En ting vi tog med fra jeres kommentarer i går, var at have et større fokus på diskussioner og erfaringsdeling jer imellem, så i har mulighed for at udveksle idéer i løbet af dagen. Kom gerne med flere kommentarer og også gerne idéer til emner, vi kan tage op næste gang.
Tak igen for en rigtig god dag, jeg ser frem til at se jer alle (og flere nye ansigter) næste gang!
Mvh Laura